Vandreruten GR221 løber langs Mallorcas Tramuntana-bjergkæde med 140 kilometers fantastisk bjergvandring i 1200-meter høje storslåede bjerge, gennem hyggelige små bjergbyer med kaffe på torvet, tapas på middagstallerkenen og fine huse bygget i natursten og tegl.
Samtidig er det også en vandring i et kulturlandskab med terrasselandbrug, stendiger, olivenlunde, små plantager med citrustræer og vandring ad gamle brolagte æselstier, som forbinder de små bjerglandsbyer.
Vi har overnattet på bjergrefugier, hvor man bor på sovesal med andre vandrere, og hvor man kan få serveret solide måltider tilberedt til sultne bjergfolk. Det betød at vi kunne tilbagelægge en 140 km bjergrute med en dagstursrygsæk med bare fem kilo på ryggen, samtidig med at vi kunne nyde komforten ved at sove indendørs, komme i bad hver dag og ikke mindst sætte tænderne i lækre tapas i de små bjergbyer.
Se også del 1 af vores vandring på GR221
 |
| Fra Port de Soller går turen sydpå gennem gamle olivenlunde |
 |
| Oliventræernes stammer er de rene skulpturer |
 |
| Stien er flankeret af stendiger, som er opbygget til landbruget i gamle dage |
 |
| Ruten går gennem hyggelige småbyer med fantastisk havudsigt |
 |
| Detalje fra Deia |
 |
| Den maleriske bjerglandsby Deia, hvor husene er bygget i natursten og tegl |
 |
| Vores ankomst i Deia fejres med kaffe på en udendørs café |
 |
| Den hyggelige bjerglandsby Deia er bygget op og ned af bjergsiderne |
 |
| Med ild i det åbne ildsted holder vi indendørs picnic i vores refugie |
 |
| At vandre gennem olivenlunde er som at vandre i en skulpturpark |
 |
| Vi har fundet en hulsten, nemlig klippeøen lige ud for kysten |
 |
| Vi går langs klippevægge på vejen mellem Deia og Valldemossa |
 |
En ærkehertug befalede at der skulle bygges en sti over bjergene til hans hestevogn
- og det nyder vandrerne godt af i dag. Desværre var der lave skyer,
der dækkede for en ellers imponerende udsigt over Middelhavet |
 |
Vi skal ned til Valldemossa og spise frokost, inden turen går
op i bjergene igen, på dagens dobbelt-etape på GR221 |
 |
Et par heldige vandrere får lækre tapas til frokost,
inden vi skal forcere endnu et bjerg |
 |
| Mallorcas vestkyst er vild og forrevet med klipper helt ned til kysten |
 |
| Middelhavet gemmer sig bag kaktusser og palmer |
 |
| I Banyalbufar er der bygget landbrugsterrasser på de stejle bjergsider |
 |
| Vi sætter støvlesålerne på historiske stier |
 |
På den sydlige del af ruten brugte vi navigations-app´s da der er ganske få skilte
og ganske mange stier på grund af geder og får |
 |
| Landskaberne er bjergtagende |
 |
| Et omvandrende rya-tæppe |
 |
| Middelhavet ligger som en stor blå flade langt under os, og i horisonten kan vi ane Ibiza |
 |
De høje bjerge ligger nu bag os, og vi kan kigge tilbage
på de landskaber vi har vandret igennem |
 |
| Stien er noget uvejsom - heldigvis er den markeret med varder |
 |
| Den vilde og klippefyldte vestkyst |
 |
| Som en drageryg bryder øen Dragonera havoverfladen |
 |
| Vi nærmer os turens afslutning ved Port Andratx |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar