Til fods tværs over Mallorca - vandring på GR221 (del 1)



Vandreruten GR221 løber langs Mallorcas Tramuntana-bjergkæde med 140 kilometers fantastisk bjergvandring i 1200-meter høje storslåede bjerge, gennem hyggelige små bjergbyer med kaffe på torvet, tapas på middagstallerkenen og fine huse bygget i natursten og tegl.

Samtidig er det også en vandring i et kulturlandskab med terrasselandbrug, stendiger, olivenlunde, små plantager med citrustræer og vandring ad gamle brolagte æselstier, som forbinder de små bjerglandsbyer.
Vi har overnattet på bjergrefugier, hvor man bor på sovesal med andre vandrere, og hvor man kan få serveret solide måltider tilberedt til sultne bjergfolk. Det betød at vi kunne tilbagelægge en 140 km bjergrute med en dagstursrygsæk med bare fem kilo på ryggen, samtidig med at vi kunne nyde komforten ved at sove indendørs, komme i bad hver dag og ikke mindst sætte tænderne i lækre tapas i de små bjergbyer.

 

Se også del 2 af vores vandring på GR221.

 

 



 

Vores tur startede i Palma, hvor byens katedral ligger smukt placeret ved Middelhavet 

I sidste halvdel af november er det ren luksus at kunne sidde udendørs på caféerne om aftenen

Palmas katedral er også smuk om aftenen, når den er oplyst

Vores vandretur på GR221 starter i den hyggelige og maleriske by Pollenca

Vi lader op til morgendagens vandring med tapas og rødvin

Vandringen ud af Pollenca starter med et par kilometers
relativt flad vandring inden vi når bjergkædens fod

Stien går gennem skov, hvor geder og får render frit

En stor del af GR221 følger gamle brolagte bjergstier,
der er betrådt af tusindvis af æselhove og fodsåler i historiens løb

Vandløbene forceres på trædesten

Efter en dags bjergvandring når vi frem til klosteret i Lluc, som er vores logi for natten

Vi besøger klosterkirken i Lluc

Når vandreproviant fuldstændigt overgår sig selv...
I klosteret i Lluc er der indrettet restaurant i munkenes gamle spisesal

En stor del af Mallorcas Tramuntana-bjergkæde er skovklædt

Langs ruten ligger mange minder fra tidligere tider -
her en hytte som folk boede i, når de var i skoven for at brænde kul

Elsa beundrer en snegrube. I gamle dage samlede man vinterens sne i
gigantiske snegruber, så man kunne bruge det til nedkøling af fødevarer om sommeren.
Sneen var så værdifuld at den var bevogtet af vagter

Skoven åbner op til frie udsigter

Ruiner i bjergene

Middelhavet ligger langt under os og vi er højt over trægrænsen

Vi bevæger os mange højdemeter op og ned af bjergene hver dag

Den nordlige del af ruten er rigtigt godt markeret,
mens den sydlige del endnu ikke er fuldt udbygget

Ruten baserer sig på bjergstier fra gamle dage, der møjsommeligt er opbygget i sten

Mange steder langs ruten møder vi får



Vi spejder efter refugiet

Endeligt fremme ved det hyggelige Tossals Verde refugie

Refugierne er rustikke stenbygninger med åbent ildsted og solid mad på tallerkenen

Bjergene er vilde og uberørte



I det stenede bjergpas er der spændt kæder ud,
man kan holde i, når man klatrer op og ned

Stendiger og terrasser hele vejen op ad bjergsiden.
Sikke et arbejde det har været at drive landbrug her

Vi nærmer os Soller, og citrusplantager byder os velkommen til lavlandet

Muleta-refugiet er indrettet i hærens gamle telegrafstation

Et blik på Port de Soller oppe fra vandrestierne

I den hyggelige bjergby Soller kører den gamle sporvogn stadig i gaderne

Vi holdt en hviledag i Soller, hvor vi hyggede
os med kaffe på byens hyggelige caféer

Se også del 2 af vores vandring på GR221.