Postleden er en 59 kilometer lang vandrerute i skovterræn mellem byerne Hällefors og Kopparberg i Örebro len. Ruten følger i grove træk de gamle postruter fra dengang posten blev bragt ud på hesteryg eller til fods ad skovstierne.
Undervejs på vandrestierne kan man jo så bruge tiden på at overveje, om posten mon når hurtigere frem i dag?
Postleden passerer igennem fire smukke naturreservater, men har også nogle stræk på vej.
Vandreruten er en forbindelsessti mellem
Silverleden og Bergslagsleden, så det går fint at kombinere med nogle af de andre vandrestier, hvis man vil på en lidt længere tur. Et par etaper ude af Bergslagsleden er der endvidere sammenhæng med vandrestien Malingsbo-Kloten-runden, som er et tredages loop.
En anden kortere tur i området er
Djupdalshöjden Naturreservat.
 |
Der er en del fine shelterpladser langs Postleden, men ikke alle sheltre er så
velegnede at overnatte i som dette, da flere af dem ikke har gulv |
 |
Denne hytte lidt syd for vandrestien stod åben for et par vandrere, der gerne ville ind i varmen |
 |
En meget tidlig morgen med morgenkaffe på søen.
Da jeg satte mig herud var himlen fyldt med stjerner, og jeg så et enkelt stjerneskud |
 |
Det er dejligt med bål midt i hytten, men så snart ilden går ud er det koldt igen |
 |
Af og til kan man kigge tilbage på den skovklædte horisont |
 |
Ulv eller en meget velvoksen jagthund ? |
 |
Vi kom til dette shelter midt på formiddagen, så det passede ikke
lige med en overnatning, selvom her er meget fint og med søudsigt |
 |
Kaffepause foran shelteret |
 |
Vandrestien går nærmest i vandkanten af flere blå skovsøer |
 |
Ænderne ligger og hygger sig i solen |
 |
Blandt så høje træer bliver vi små |
 |
Ruten er meget varieret og passerer gennem mange skovtyper |
 |
Postleden er godt markeret med posthorn-symboler og orange maling på træerne |
 |
Midt i skoven passerede vi et forladt torp, hvor kun skorstenen og nogle
rustne jernsenge mindede om at her engang var beboet |
 |
Alt hvad der var bygget i træ er gået til, mens stenfundamenterne
står tilbage som forladte ruiner i skoven |
 |
Ruten er kuperet og man kommer over nogle fine udsigtspunkter |
 |
Der må helt bestemt bo nisser og trolde i denne skov |
 |
Vi er nået Nittälven, som vi engang har besøgt i kajak |
 |
Eskils koja ligger lidt udenfor Postleden, men det var den lille
omvej værd at komme under tag i oktoberkulden |
 |
Hytten ligger lige ned til Nittälven |
 |
Bål midt i hytten igen |
 |
Vi er vågnet op til en frostklar morgen,
og selv efter flere timer er solen stadig lavt på himlen |
 |
Myren står med frosne tuer, og plankerne er glatte at gå på |
 |
Frosten har lagt sig på hver en fyrrenål |
 |
Der var masser af svampe. Vi tror nok at det var tragtkantareller, men var ikke
sikre nok til at sætte tænderne i dem, da de har en giftig forvekslingsmulighed |
 |
Kampesten ligger hulter til bulter |
 |
Ruten er lagt smukt langs søerne |
 |
Endnu en ruin midt i skoven vidner om at skovene engang var langt mere beboede |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar