Portugals sydvestlige hjørne er én stor nationalpark, der løber langs kysten og har bevaret en af Europas største vilde kyststrækninger.
I første halvdel af januar vandrede vi strækningen mellem Porto Covo og Rogil på cirka 90 kilometer ad ruten Fisherman's Trail, en vandretur der hører til blandt de smukkeste vi har vandret i vores liv. Ruten går ad sandede stier langs Atlanterhavet, langs stejle klipper, sandklitter, øde strande og storkereder. Undervejs møder man fiskerne som i generationer har vandret ad disse stier for at komme til utilgængelige klippefremspring, hvor de prøver fiskelykken ved at klatre ad uvejsomme stier ud til de yderste klippespidser - kun storkene har formået at komme endnu længere ud til klippespir, der står som tårne op af det nådesløst brusende hav, hvor de har bygget deres reder.
Ruten Fisherman's Trail er flere steder forbundet med Historical Trail, i alt 350 kilometers vandrestier i det sydvestlige hjørne af Portugal. I løbet af 2019 åbner flere strækninger af Fisherman's Trail, så man kommer til at kunne gå ad kystnære stier til Europas yderste hjørne - Kap Sao Vicente i det sydvestligste Portugal.
Vi har vandret 15-20 kilometer per dag og overnattet i små vandrehjem/hoteller/pensionater i småbyerne undervejs. Små restauranter tilbød lækre fiskemenuer om aftenen med en karaffel af den lokale vin til 3,5 euro.
Se også del 1 af vores vandretur på Fisherman's Trail
 |
| Sømanden betragter havet |
 |
| Langs havet strækker sandklitterne sig langt ind i landskabet |
 |
| Vi nærmer os fyrtårnet ved Cabo Sardao |
 |
| Stien går nær stejle klipper, meget nær... |
 |
| Rasmus betragter en storkerede på det yderste klippeskær |
 |
| Citat fra Elsa "Wow, det er mit livs flotteste vandring" |
 |
| Spidse klippeskær og lodrette klippesider så langt øjet rækker |
 |
| En vandrefalk betragter de to sære vandrere |
 |
| På et klippefremspring over et brusende hav har storken bygget rede |
 |
Mens vi spiser frokost cirkler en stork direkte over vores hoveder.
Vi må give Shubidua ret: Storken er en dygtig flyver |
 |
| Man må ikke håbe at storkeunger går i søvne |
 |
| Blåt hav og spidse klipper med hvidt skummende vand - midt i billedet en storkerede |
 |
| Bølgerne brydes i serier af hvidt skummende vand |
 |
Det er søndag da vi kommer til Zambujeira do Mar, og i solnedgangens skær
holdes der udendørs gudstjeneste. Præsten spiller guitar, en gammel gubbe
spiller harmonika og resten af kirkegængerne synger. Inden den udendørs
gudstjeneste var der gudstjeneste inde i købmandsforretningen,
hvor de i en halv time sang og dansede så vi ikke kunne komme til at købe ind...
men det tilgiver vi gerne for den meget stemningsfulde oplevelse |
 |
| Vi havde fantastisk vejr alle fem dage, og regnjakken blev liggende i bunden af rygsækken |
 |
| Den ene øde strand efter den anden |
 |
| Storkene har placeret deres rede på toppen af en klippespids |
 |
| I alt har vi set langt over 100 storke på Fisherman's Trail |
 |
| Her er storkeungerne i sikkerhed for ræve |
 |
| Stork med vind i skægget |
 |
| Elsa har fundet en sti ned til en øde strand og sætter de eneste fodspor i sandets blanke flade |
 |
| Ruten er godt markeret |
 |
| Storkene bygger ofte flere reder sammen og klaprer med næbbet når de er på besøg hos hinanden |
 |
Byerne langs Fisherman's Trail er traditionelle portugisiske småbyer
med hvidkalkede huse og røde tegltage |
 |
| Da vi overnatter på hostels og pensionater og kan købe ind hver dag vandrer vi med lette rygsække |
 |
| På et ben i blæsevejr |
 |
| Denne kyst er så øde og uberørt. Klipperne ligger i silhuetter bag hinanden i en uendelighed |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar