På grænsen mellem Västernorrland og Jämtland ligger to naturreservater, som vi længe har ønsket os at besøge, nemlig Helvetesbrännan og Jämtgaveln.
I første uge af oktober har vi vandret i fem dage i de to naturreservater, der ligger en halv times kørsel fra hinanden.
Vandringen har budt på smuk og uspoleret natur. Stierne bærer præg af at være sjældent benyttede, og vi mødte ikke et eneste menneske på vandrestierne i løbet af de fem dage. Mens det kan være skønt at have al denne fantastiske natur for sig selv, betyder det også at nogle af stierne kan være meget ufremkommelige og svære at finde - vi måtte opgive at nå frem til en planlagt hytte men havde heldigvis et godt alternativ, nemlig at gå tilbage til den hytte vi kom fra.
 |
Efterårsfarver og spejlblanke søer.
Når vejret samarbejder må efteråret være den smukkeste årstid at være på tur |
 |
I begge naturreservater ligger små hyggelige hytter til vandrefolket |
 |
En tidlig frostklar morgen er vi rykket udendørs med morgenkaffen |
 |
Vi har haft fem graders nattefrost og græsset langs søen er dækket af et hvidt lag rim |
 |
Langs vandrestien ligger sheltre som fortrinsvis benyttes af fiskere.
Sheltrene er ikke så velegnede at overnatte i, da de savner gulv |
 |
Vi overnatter i en fin nybygget hytte med plads til seks personer |
 |
Efterårsfarverne når de er bedst |
 |
Vandrestien er temmelig ufremkommelig,
og man må hele tiden koncentrere sig om hvor man sætter fødderne |
 |
Rønnen får nok det flotteste efterårsløv af alle træerne |
 |
I de to naturreservater praktiserer man kontrollerede skovbrande som en del af naturplejen.
Det er et særpræget landskab at vandre igennem en skov der har været udsat for skovbrand |
 |
Efter skovbrand har nye arter chancen for at komme til,
og der er store mængder dødt træ hvilket mange arter er afhængige af |
 |
Her er varieret natur med åben skov, myr og gammelskov |
 |
En del af vandrestierne er fint markeret, mens andre kan være vanskelige at finde |
 |
Vi er nået tidligt frem til hytten og nyder eftermiddagskaffen udendørs |
 |
Når nattefrosten har ramt landet er det luksus at
kunne overnatte under tag og med brændeovn |
 |
Et tyndt lag is har lagt sig på søerne |
 |
Vinteren nærmer sig... |
 |
Før i tiden boede skovarbejderne i små hytter som denne |
 |
Som en tidslomme ligger skovarbejderhytten forladt tilbage i skoven.
Der er så lavt til loftet at Elsa ikke kan stå oprejst |
 |
Over meget af myren kan man gå tørskoet...en kæmpe hjælp at der er lagt gangbroer ud |
 |
Engang i første halvdel af 1800-tallet har nogen håndhugget denne firkantede bjælke med økse,
hvorefter den er blevet glemt. Alderen kan dateres ud fra seneste skovbrand |
 |
Der hentes vand til kaffen |
 |
Det smukkeste oktobervejr |
 |
Vi har lange skygger på myren |
 |
De udgåede træer får lov at blive stående.
Denne udgåede stamme har mærker fra en skovbrand |
 |
Blåbærriset er en farveeksplosion af højrødt |
 |
Hvor vandrestien slutter ligger en robåd, som fragter os over til rutens fortsættelse på den anden bred.
Der ligger en robåd på hver søbred, så man ror over og henter den anden båd, ror tilbage med den på slæb
og efterlader den, så der er en båd på hver bred til de næste vandrere.
Men hvad gør det at man må ro samme strækning tre gange, når man kommer tørskoet over til den anden bred |
 |
Vi går igennem et område, hvor der har været skovbrand for nylig |
 |
Sidst på eftermiddagen når vi frem til denne fantastiske bjælkehytte |
 |
Her er plads til seks vandrere samt et par stykker mere på gulvet, men vi havde hytten for os selv |
 |
Vi nænner nærmest ikke at forlade hytten, men vandrestierne venter på os |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar