Vi har vandret tre dage ad de fine vandrestier i Tresticklan Nationalpark som del af vores projekt med at besøge alle Sveriges nationalparker. Med Tresticklan har vi nu besøgt 20 af de 30 svenske nationalparker.
Tresticklan Nationalpark er et såkaldt sprækkedalslandskab, et landskab der er formet af istiden og består af en række mere eller mindre parallelle langstrakte søer og klipperygge, nogle af dem over 50 meter høje. Vandrer man fra nord til syd går man langs med klipperyggene, men når man går fra øst til vest, har vandrestierne en højdeprofil som Tivolis rutchebane - det er op ad bakke og ned ad bakke hele vejen.
Andre ture i området er f.eks. Glaskogens Naturreservat eller Dalsland Kanal
| Tresticklan Nationalpark er langstrakte søer og glatslebne klipper |
| Det er godt med en naturlig bænk at hvile vandrebenene på |
| Der er mange fine udsigter i Tresticklan Nationalpark |
| Mange steder stikker grundfjeldet op under et tyndt muldlag |
| Blåbærløvet står i gyldne farver og man fornemmer at efteråret nærmer sig |
| På den norske side af grænsen ligger denne fine overnatningshytte til vandrefolket. Medlemmer af den norske turistforening har nøgle til hytten - ellers kan nøglen lejes ved turistbureauet i Ed |
| Vi får kartoffelmos med stegte løg og bacon |
| Næste dag vandrer vi mod syd og Heråmadens naturreservat |
| Stierne er fine og der er lavet gangbroer over sumpede strækninger |
| Kaffe skal der til |
| Parallelle højderygge og langstrakte søer. Istiden har formet landskabet |
| En af glæderne ved sensommervandretur er blåbær |
| Klokkelyngen står i blomst |
| Det er selve grundfjeldet vi vandrer på |
| I Bastedalen i Heråmadens naturreservat står denne fantastiske hytte åben for vandrere |
| Hytten blev forladt i 1946, og det er som om de tidligere ejere lige har forladt den, efterladende alt deres køkkengrej |
| Bastedals-hytten |
| Trangiamad behøver ikke altid at være frysetørret. Her en nyfortolkning af pizza med pandebagt brød som pizzabund |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar