Vi har haft fire dages skøn vandring i Glaskogens Naturreservat, et stort naturreservat i Värmland med hele 300 kilometers velmarkeret vandresti.
Området er skovklædt og meget kuperet, hvilket giver mange fine udsigter over de mange søer og skovklædte højdedrag.
Her er et væld af fine shelterpladser, samt en håndfuld hytter, der står til rådighed for vandrere og kanofolk. For at benytte hytter og shelterpladser betaler man 50 skr per døgn.
Området er velegnet både for nye og mere erfarne friluftsfolk.
Læs mere om Glaskogen her:
http://glaskogen.se/
Andre ture i området er for eksempel
Tresticklan Nationalpark eller
Dalslands Kanal.
 |
Vi har vist valgt den mest kuperede del af naturreservatet |
 |
Vandreruterne er markeret med orange maling på træerne |
 |
Hjem, kære hjem |
 |
Vandrestien bringer os over mange højdedrag, der giver fine udsigter |
 |
Glaskogen Naturreservat er klassisk svensk skovvandring |
 |
Der er et væld af fine shelterpladser.
Sheltrene er små og er bedst egnede til 2-3 personer |
 |
Vi havde egentligt planlagt at gå længere,
men da vi fandt denne idylliske plet kunne vi ikke løsrive os |
 |
Et birketræer har slået rødder på en meget lille ø |
 |
Efter et ordentligt regnskyl var der udsigt til regnbuer fra vores shelter |
 |
Shelterhygge. Vi er flyttet ind og har tændt op i bålet |
 |
Vi er tidligt oppe. Mosekonen brygger, samtidigt med at vi brygger kaffe |
 |
En af naturreservatets åbne hytter, der står til rådighed for vandrere |
 |
Minimalistisk, men skønt på en råkold efterårsdag |
 |
Vi forcerer det ene højdedrag efter det andet |
 |
Mange af vandrestierne går langs søerne |
 |
Vi slog os ned ved dette shelter for at spise frokost.
Et ordentligt regnskyl fik os til at forlænge frokostpausen, og vi rykkede i læ i shelteret sammen med et svensk par. |
 |
En ensom fisker står på odden og spejler sig i søen |
 |
Kaffe, kaffe, kaffe... |
 |
Bæverne har efterladt et halvfærdigt arbejde |
 |
Bæverdæmning, som nok har hævet vandstanden en halv meter |
 |
Vandstanden i søerne er lav for øjeblikket, så vi kunne gå ud til mange af de små øer |
 |
Stierne er velmarkerede og nemme at følge
|
 |
Leveringen af brænde til selv de fjerneste shelterpladser fejler bestemt ingenting |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar