"Gudskelov for mobiltelefoner med GPS" læste vi i hyttens gæstebog, som havde flere beretninger om folk, som var faret vild på den sparsomt markerede vandrerute i Finnskogen. "Det drejer sig nok om folk, der ikke er så vant til at vandre, men vi må alligevel hellere være ekstra opmærksomme på ikke at gå af sporet uden at opdage det" tænkte vi.
To dage senere var det os, som havde misset sporet totalt. I en rydning i skoven, var træerne med den orangemalede rutemarkering blevet fældet, og det lykkedes os aldrig at finde stien igen på den anden side af rydningen. Der er meget få mennesker, der vandrer her i den tyndt befolkede del af Värmland, et område med enorme skove og ganske små byer, og stierne bliver aldrig rigtigt så trådte at man kan følge dem uden rutemarkering.
"Gudskelov for GPS i mobiltelefoner" sagde vi nu til hinanden, mens vi masede os igennem uvejsom skov for at navigere ud til nærmeste grusvej. Med en arm foran ansigtet for at beskytte det mod svirpende grene har vi mast os igennem tæt birkekrat, gennem granskov så tæt at det ligner en mur, og op og ned af stenede skråninger, sprunget over en dyb å og krydset sumpet myr. Vi så både bjørnelort, masser af elglort og områder der var oversvømmet af bæveraktivitet, indtil vi endelig stod ude på en lille grusvej. Skoven var så tæt at vi først fik øje på grusvejen 5 meter før vi pludselig stod på den.
Så vandrer du i den sjældent vandrede del af Finnskogen gælder det om at have kort, kompas, GPS og en opladt mobiltelefon med.
Andre ture i nærheden er f.eks.
Glaskogens Naturreservat eller
Tresticklan Nationalpark
 |
Inden vi starter vandreturen overnatter vi i denne fine hytte, lige ved vandrerutens startpunkt.
Hytten ligger i et lille torp, hvor der var jordbrug frem til 1970'erne, hvorefter det blev forladt |
 |
Vi henter vand i brønden...tror vi, for den er udtørret efter sommerens tørke |
 |
Perfekt til et par vandrere |
 |
Rasmus' fødselsdag bliver fejret med pandekagemorgenmad |
 |
Ruten går gennem gammel skov, men også strækninger der har været skovet for nyligt |
 |
Vi så spor efter elg og ulv ved denne lille strand |
 |
Dele af ruten har meget gammel og utydelig markering,
så man skal være lidt af en stifinder |
 |
Før i tiden var skovene beboet af mange flere mennesker end i dag.
Vi så mange spor efter steder, hvor folk boede langt ude i skoven i gamle dage |
 |
Vi faldt over et shelter med søudsigt, som ikke var på vores kort - så er der dømt kaffepause |
 |
Nogle steder er vandrestien godt markeret |
 |
I vejløst terræn ligger denne hytte, som står åben for vandrerne |
 |
Hytten var beboet frem til 1948, hvor den blev forladt |
 |
En æske chokolade har fundet vej ned i rygsækken i anledning af Rasmus' fødselsdag,
og vi fejrer vores ankomst til hytten med kaffe og chokolade på terrassen |
 |
Med 12 grader indendørs bliver der hurtigt fyret op i brændekomfuret |
 |
Rustikt og smukt. Det midterste siddebræt må have været knækket og er repareret med siden fra en gammel transportkasse |
 |
Så skal der varmes vand til te og kaffe.
Brændekomfuret er effektivt og giver også hurtigt en god varme |
 |
Vandretursproviant....når man har fødselsdag |
 |
Skål og tillykke. En nalgene flaske er i dagens anledning blevet fyldt med rødvin |
 |
Rasmus bager brød på brændekomfuret |
 |
Her er utroligt stjerneklart |
 |
Nogle gange er det skønt med en hytte fremfor telt |
 |
Et gammelt stendige afslører at her engang var landbrug. Mange små landbrug blev forladt og er i dag helt vokset til med skov. Måske flyttede de oprindelige beboere til byen eller udvandrede til Amerika |
 |
Vi har definitivt mistet vandrestien og må navigere ud til nærmeste grusvej vha telefonens gps |