tirsdag den 4. december 2018

Til fods tværs over Mallorca - vandring på GR221 (del 1)


Vandreruten GR221 løber langs Mallorcas Tramuntana-bjergkæde med 140 kilometers fantastisk bjergvandring i 1200-meter høje storslåede bjerge, gennem hyggelige små bjergbyer med kaffe på torvet, tapas på middagstallerkenen og fine huse bygget i natursten og tegl.
Samtidig er det også en vandring i et kulturlandskab med terrasselandbrug, stendiger, olivenlunde, små plantager med citrustræer og vandring ad gamle brolagte æselstier, som forbinder de små bjerglandsbyer.
Vi har overnattet på bjergrefugier, hvor man bor på sovesal med andre vandrere, og hvor man kan få serveret solide måltider tilberedt til sultne bjergfolk. Det betød at vi kunne tilbagelægge en 140 km bjergrute med en dagstursrygsæk med bare fem kilo på ryggen, samtidig med at vi kunne nyde komforten ved at sove indendørs, komme i bad hver dag og ikke mindst sætte tænderne i lækre tapas i de små bjergbyer.
 
 
 

 
Vores tur startede i Palma, hvor byens katedral ligger smukt placeret ved Middelhavet 

I sidste halvdel af november er det ren luksus at kunne sidde udendørs på caféerne om aftenen

Palmas katedral er også smuk om aftenen, når den er oplyst

Vores vandretur på GR221 starter i den hyggelige og maleriske by Pollenca

Vi lader op til morgendagens vandring med tapas og rødvin

Vandringen ud af Pollenca starter med et par kilometers
relativt flad vandring inden vi når bjergkædens fod

Stien går gennem skov, hvor geder og får render frit

En stor del af GR221 følger gamle brolagte bjergstier,
der er betrådt af tusindvis af æselhove og fodsåler i historiens løb

Vandløbene forceres på trædesten

Efter en dags bjergvandring når vi frem til klosteret i Lluc, som er vores logi for natten

Vi besøger klosterkirken i Lluc

Når vandreproviant fuldstændigt overgår sig selv...
I klosteret i Lluc er der indrettet restaurant i munkenes gamle spisesal

En stor del af Mallorcas Tramuntana-bjergkæde er skovklædt

Langs ruten ligger mange minder fra tidligere tider -
her en hytte som folk boede i, når de var i skoven for at brænde kul

Elsa beundrer en snegrube. I gamle dage samlede man vinterens sne i
gigantiske snegruber, så man kunne bruge det til nedkøling af fødevarer om sommeren.
Sneen var så værdifuld at den var bevogtet af vagter

Skoven åbner op til frie udsigter

Ruiner i bjergene

Middelhavet ligger langt under os og vi er højt over trægrænsen

Vi bevæger os mange højdemeter op og ned af bjergene hver dag

Den nordlige del af ruten er rigtigt godt markeret,
mens den sydlige del endnu ikke er fuldt udbygget

Ruten baserer sig på bjergstier fra gamle dage, der møjsommeligt er opbygget i sten

Mange steder langs ruten møder vi får


Vi spejder efter refugiet

Endeligt fremme ved det hyggelige Tossals Verde refugie

Refugierne er rustikke stenbygninger med åbent ildsted og solid mad på tallerkenen

Bjergene er vilde og uberørte


I det stenede bjergpas er der spændt kæder ud,
man kan holde i, når man klatrer op og ned

Stendiger og terrasser hele vejen op ad bjergsiden.
Sikke et arbejde det har været at drive landbrug her

Vi nærmer os Soller, og citrusplantager byder os velkommen til lavlandet

Muleta-refugiet er indrettet i hærens gamle telegrafstation

Et blik på Port de Soller oppe fra vandrestierne

I den hyggelige bjergby Soller kører den gamle sporvogn stadig i gaderne

Vi holdt en hviledag i Soller, hvor vi hyggede
os med kaffe på byens hyggelige caféer
Se også del 2 af vores vandring på GR221.

Til fods tværs over Mallorca - vandring på GR221 (del 2)

Vandreruten GR221 løber langs Mallorcas Tramuntana-bjergkæde med 140 kilometers fantastisk bjergvandring i 1200-meter høje storslåede bjerge, gennem hyggelige små bjergbyer med kaffe på torvet, tapas på middagstallerkenen og fine huse bygget i natursten og tegl.
Samtidig er det også en vandring i et kulturlandskab med terrasselandbrug, stendiger, olivenlunde, små plantager med citrustræer og vandring ad gamle brolagte æselstier, som forbinder de små bjerglandsbyer.
Vi har overnattet på bjergrefugier, hvor man bor på sovesal med andre vandrere, og hvor man kan få serveret solide måltider tilberedt til sultne bjergfolk. Det betød at vi kunne tilbagelægge en 140 km bjergrute med en dagstursrygsæk med bare fem kilo på ryggen, samtidig med at vi kunne nyde komforten ved at sove indendørs, komme i bad hver dag og ikke mindst sætte tænderne i lækre tapas i de små bjergbyer.

Se også del 1 af vores vandring på GR221

Fra Port de Soller går turen sydpå gennem gamle olivenlunde

Oliventræernes stammer er de rene skulpturer

Stien er flankeret af stendiger, som er opbygget til landbruget i gamle dage

Ruten går gennem hyggelige småbyer med fantastisk havudsigt

Detalje fra Deia


Den maleriske bjerglandsby Deia, hvor husene er bygget i natursten og tegl

Vores ankomst i Deia fejres med kaffe på en udendørs café

Den hyggelige bjerglandsby Deia er bygget op og ned af bjergsiderne


Med ild i det åbne ildsted holder vi indendørs picnic i vores refugie

At vandre gennem olivenlunde er som at vandre i en skulpturpark

Vi har fundet en hulsten, nemlig klippeøen lige ud for kysten

Vi går langs klippevægge på vejen mellem Deia og Valldemossa

En ærkehertug befalede at der skulle bygges en sti over bjergene til hans hestevogn
- og det nyder vandrerne godt af i dag. Desværre var der lave skyer,
der dækkede for en ellers imponerende udsigt over Middelhavet


Vi skal ned til Valldemossa og spise frokost, inden turen går
op i bjergene igen, på dagens dobbelt-etape på GR221

Et par heldige vandrere får lækre tapas til frokost,
inden vi skal forcere endnu et bjerg

Mallorcas vestkyst er vild og forrevet med klipper helt ned til kysten

Middelhavet gemmer sig bag kaktusser og palmer

I Banyalbufar er der bygget landbrugsterrasser på de stejle bjergsider

Vi sætter støvlesålerne på historiske stier

På den sydlige del af ruten brugte vi navigations-app´s da der er ganske få skilte
og ganske mange stier på grund af geder og får

Landskaberne er bjergtagende

Et omvandrende rya-tæppe

Middelhavet ligger som en stor blå flade langt under os, og i horisonten kan vi ane Ibiza

De høje bjerge ligger nu bag os, og vi kan kigge tilbage
på de landskaber vi har vandret igennem

Stien er noget uvejsom - heldigvis er den markeret med varder

Den vilde og klippefyldte vestkyst

Som en drageryg bryder øen Dragonera havoverfladen

Vi nærmer os turens afslutning ved Port Andratx

Et julepyntet Palma møder os efter vandreturen



Se også del 1 af vores vandring på GR221