Kungsleden fra Abisko til Vakkotavare

Kungsleden er nok den mest ikoniske blandt svenske vandreruter, og Margit og jeg har brugt en uge på de klassiske fjeldstier i starten af august. 

Strækningen mellem Abisko og Vakkotavare er Kungsledens nordligste del og er cirka 115-125 km afhængigt af hvilket kort man stoler på. 

Ruten er rigtigt godt markeret og går langs brusende elve, høje fjelde med sne på toppen, forbi flokke med rener, med robåd over søer og med ubrudte fjeldudsigter hele vejen. Undervejs er der hytter, man kan bo i, men vi boede i telt hele vejen. 

Vi er næsten lige steget af toget i Abisko og er klar til første frokostpause på vandrestierne

En af fordelene ved at vandre langs en elv er nem adgang til vand,
når der skal brygges kaffe

Efter en lang dags vandring er det skønt at sidde ved vandet og nyde udsigten.
Vores lejr ligger lige bag træerne og vi kunne konstant høre elvens brusen

Vandringen bringer os over trægrænsen og vi kan kigge tilbage på snedækkede fjelde

Navigationen er forholdsvis enkel - der er god markering og skiltning undervejs

Søerne er nærmest turkise og solen bager ned på en meget varm vandredag

Kaffe i koppen og luft til fødderne. Vi holder pause cirka en gang per time

Fjeldhytterne er placeret efter hver vandreetape,
men vi fortsætter nogle kilometer for at slå teltet op

Det er nemt at finde gode lejrpladser

Der er kun enkelte mindre vandløb, der skal vades over. Ellers er der broer

Ved Singgi-hytten splitter stien sig op mod hhv Kebnekaise og sydpå ad Kungsleden. 
Vi satte kursen mod syd og blev på Kungsleden

Vi har fundet en perfekt lejrplads lige ved dette lille vandløb

Så snart lejren er indrettet har myggene fundet frem til os, og ansigtsmyggenettene må på. 
Da myggeplagen var værst måtte vi stå og vifte med
håndklæder foran hinanden, mens vi spiste

Fuld myggerustning: Skaltøj, ansigstnet og fødderne i en teltpose,
 da myggene kan stikke gennem strømperne

Flottere udsigt finder man ikke

Vi er nået til Kaitumjaure hytten

Det er dejligt køligt helt ude ved det fossende vand, hvor der er en lille brise fra vandet. 
Så er der dømt kaffepause

Kaffe, fodbad og chokolade - hvad mere kan man ønske sig?

Margit ror os over en sø. Hvor vandrestien slutter i vandkanten, ligger en robåd,
som kan fragte os til den anden bred, hvor stien fortsætter

Mange vandrere har bygget varder langs stien, så kommende tiders vandrere kan finde vej

Vores sidste lejr på fjeldet - vi er få kilometer fra landevejen,
hvor bussen skal fragte os ud fra fjeldet næste morgen