Portugals sydvestlige hjørne er én stor nationalpark, der løber langs kysten og har bevaret en af Europas største vilde kyststrækninger.
I første halvdel af januar vandrede vi strækningen mellem Porto Covo og Rogil på cirka 90 kilometer ad ruten Fisherman's Trail, en vandretur der hører til blandt de smukkeste vi har vandret i vores liv. Ruten går ad sandede stier langs Atlanterhavet, langs stejle klipper, sandklitter, øde strande og storkereder. Undervejs møder man fiskerne som i generationer har vandret ad disse stier for at komme til utilgængelige klippefremspring, hvor de prøver fiskelykken ved at klatre ad uvejsomme stier ud til de yderste klippespidser - kun storkene har formået at komme endnu længere ud til klippespir, der står som tårne op af det nådesløst brusende hav, hvor de har bygget deres reder.
Ruten Fisherman's Trail er flere steder forbundet med Historical Trail, i alt 350 kilometers vandrestier i det sydvestlige hjørne af Portugal. I løbet af 2019 åbner flere strækninger af Fisherman's Trail, så man kommer til at kunne gå ad kystnære stier til Europas yderste hjørne - Kap Sao Vicente i det sydvestligste Portugal.
Vi har vandret 15-20 kilometer per dag og overnattet i små vandrehjem/hoteller/pensionater i småbyerne undervejs. Små restauranter tilbød lækre fiskemenuer om aftenen med en karaffel af den lokale vin til 3,5 euro.
Se også del 2 af vores vandretur på Fisherman's Trail
 |
| Fra Porto Covo vandrer vi sydpå langs Atlanterhavet |
 |
| Vi har stort set kun selskab af måger |
 |
| Ruten går op over sandklitterne men holder sig nær havet |
 |
| Utallige steder langs kysten indbyder til en pause og et kig tilbage |
 |
| Fiskerne bevæger sig ud de mest umulige steder for at prøve fiskelykken |
 |
Til tider minder landskabet os om den jyske vestkyst,
dog er vejret en hel del bedre her i januar |
 |
| Efterhånden som vi vandrer ned langs kysten bliver klipperne højere |
 |
| Midt på dagen kan vi gå med bare arme og ben. Om aftenen er det koldt |
 |
| Man skal passe på hvor man træder når man går og nyder udsigten |
 |
| Øde strande gemmer sig blandt stejle klipper |
 |
Elsa har fundet en stejl mudret sti ned til en helt øde strand.
Den lille prik til højre i billedet er Elsa |
 |
| En stor del af ruten går i løst sand |
 |
Efter 20 kilometers vandring træder vi ind på en tilfældig restaurant i Milfontes -
og hvad hænger der i loftet: En Struer kajak som er håndbygget af Rasmus's morfars bror |
 |
Gerhards kajak hænger som dekoration i loftet -
hvad er lige chancen for at Rasmus finder sin morfars brors kajak på en tilfældig restaurant i Portugal? |
 |
| Fisherman's Trail er markeret med grønt og blåt, her på en korkeg |
 |
| Landskaberne bliver ved med at overraske os |
 |
| Udsigten ved frokost - lidt bedre end kantinen... |
 |
| Vi er glade for at vandre med let oppakning, for det er hårdt at vandre i sand |
 |
| Kilometer efter kilometer af klipper og hemmelige strande |
 |
| I januar har vi de mest fantastiske strande for os selv |
 |
| Visse steder overlapper Fisherman's Trail med Historical Trail |
 |
| Man er næsten aldrig længere fra havet end at man kan høre bølgers brusen |
 |
Spidse klipper ligger som skibsrivejern langs kysten.
Før man fik avanceret navigation må denne kyst have været et mareridt for søfolkene |
 |
| Hvordan skal vi kunne løsrive os fra denne kyst... |
 |
Den lille flække Almograve ligger skjult bag høje sandklitter.
Her skal vi overnatte på hostel efter en god vandredag |
 |
| En herlig vandredag slutter med solnedgang på stranden i Almograve |
 |
| Da man følger vestkysten er der solnedgang hver aften |
 |
| Klar til at starte dagens vandreetape og sige farvel til vores hostel |
 |
| Vi vandrer gennem rødt sand og Sahara-agtige sandklitter |
 |
| Klar til endnu en frokost med uforglemmelig udsigt |
 |
| Vi går på kanten af Atlanterhavet |
