onsdag den 21. oktober 2015

Gyllbergen - ansigt til ansigt med ulven

Så er vi tilbage fra en 3-dags vandretur i Gyllbergets naturreservat, hvor vi besluttede at tage på tur i vores nærområde, cirka en halv times kørsel fra Flen.

Og hvilken fin natur, vi har gået 3 dage i en blanding af gammel skov, højmoser, myr og gamle fæboder (steder hvor man i gamle dage boede når man tog kvæget på sommergræs). Her er enkelte træer 300 år gamle, og man går på sjældent benyttede vandrestier. Vi har ikke mødt et menneske - tilgengæld mødte vi et andet væsen, nemlig en stor ulv!
Vi havde fået øje på flere efterladenskaber, der lignede overdimensionerede hundelorte fyldt med pelsrester, samt set nogle meget store poteaftryk, så vi havde joket lidt med at ulven nok var i nærheden, og at "Gamle Gråben" snart ville komme efter os. Og pludselig står der en rigtigt, rigtigt stor ulv midt på vandrestien, cirka 25-30 meter længere fremme. Vi ser den helt tydeligt, og har øjenkontakt med den i et par sekunder, før den tager flugten. I alt har oplevelsen nok varet 3-4 sekunder, men det er et minde for livstid. Vi besluttede at følge efter den op på et bakkedrag, for at se om vi kunne få et sidste glimt af ulven, men kom så i tanker om at Elsa havde en rød hætte på, så vi vendte om.

Mere om Gyllbergets naturreservat:
http://www.borlange.se/templates/BlgPage____9881.aspx
http://www.lansstyrelsen.se/dalarna/sv/djur-och-natur/skyddad-natur/naturresvaten/borlange/gyllbergen/Pages/default.aspx?keyword=gyllbergen

Skønt efterårsvejr

Vi går meget gennem myr og højmose

Nogle steder er der lagt brædder ud, så vi slipper for våde fødder

Dovneri i oktobersolen

En dyb kløft, Dragsberg Gata, midt i naturreservatet

Søerne er spejlblanke

Denne lille hobit-hytte bliver vores hjem for natten

Straks er der tændt op i det åbne ildsted

...og vi hygger os med gode bøger, god mad, og god rødvin

Næste dag er noget mere diset men også smukt



Elsa med sin røde hætte. Ulven kommer snart

Ved en gammel fæbod er hytterne lavet om til
varmestuer til vandrere og skiløbere

Denne fine hytter bliver vores andet overnatningssted

Og med ild i brændeovnen tørrer vores guirlande af sure sokker
på ingen tid, mens vi hygger os indendørs

Ingen kommentarer:

Send en kommentar