Gyllbergen - ansigt til ansigt med ulven

Så er vi tilbage fra en 3-dags vandretur i Gyllbergets naturreservat, hvor vi besluttede at tage på tur i vores nærområde, cirka en halv times kørsel fra Flen.

Og hvilken fin natur, vi har gået 3 dage i en blanding af gammel skov, højmoser, myr og gamle fæboder (steder hvor man i gamle dage boede når man tog kvæget på sommergræs). Her er enkelte træer 300 år gamle, og man går på sjældent benyttede vandrestier. Vi har ikke mødt et menneske - tilgengæld mødte vi et andet væsen, nemlig en stor ulv!
Vi havde fået øje på flere efterladenskaber, der lignede overdimensionerede hundelorte fyldt med pelsrester, samt set nogle meget store poteaftryk, så vi havde joket lidt med at ulven nok var i nærheden, og at "Gamle Gråben" snart ville komme efter os. Og pludselig står der en rigtigt, rigtigt stor ulv midt på vandrestien, cirka 25-30 meter længere fremme. Vi ser den helt tydeligt, og har øjenkontakt med den i et par sekunder, før den tager flugten. I alt har oplevelsen nok varet 3-4 sekunder, men det er et minde for livstid. Vi besluttede at følge efter den op på et bakkedrag, for at se om vi kunne få et sidste glimt af ulven, men kom så i tanker om at Elsa havde en rød hætte på, så vi vendte om.

Mere om Gyllbergets naturreservat:
http://www.borlange.se/templates/BlgPage____9881.aspx
http://www.lansstyrelsen.se/dalarna/sv/djur-och-natur/skyddad-natur/naturresvaten/borlange/gyllbergen/Pages/default.aspx?keyword=gyllbergen

Skønt efterårsvejr

Vi går meget gennem myr og højmose

Nogle steder er der lagt brædder ud, så vi slipper for våde fødder

Dovneri i oktobersolen

En dyb kløft, Dragsberg Gata, midt i naturreservatet

Søerne er spejlblanke

Denne lille hobit-hytte bliver vores hjem for natten

Straks er der tændt op i det åbne ildsted

...og vi hygger os med gode bøger, god mad, og god rødvin

Næste dag er noget mere diset men også smukt

Elsa med sin røde hætte. Ulven kommer snart

Ved en gammel fæbod er hytterne lavet om til
varmestuer til vandrere og skiløbere

Denne fine hytter bliver vores andet overnatningssted

Og med ild i brændeovnen tørrer vores guirlande af sure sokker
på ingen tid, mens vi hygger os indendørs

Fulufjeldet - Sveriges sydligste fjeld i efterårsfarver

Vi har været på 4 dages fantastisk vandretur på Fulufjeldet, Sveriges sydligste fjeldområde, og hjemsted for Sveriges højeste vandfald og verdens ældste træ på 9500 år. 4 mere perfekte oktober-dage er svære at finde - her har været sol og blå himmel alle dage, og fjeldet har været i gyldne rustrøde og rødbrune farver med de sidste blåbær som blå pletter midt i farveorgiet.

Vores vandretur tog os først til Njupeskär, kæmpen blandt Sveriges vandfald med hele 97 meters kaskader af vand. Herefter gik jagten ind på verdens ældste træ - vi havde fået en forklaring fra en naturvejleder i hvordan vi skulle finde det, men uden skiltning trampede vi frem og tilbage over fjeldet sammen med et par fra Taiwan, som vi havde mødt på vandrestierne, før vi endeligt fandt det. Hvis man ikke vidste bedre skulle man ikke tro at den visne pind af et grantræ, som langt om længe dukkede op foran vores øjne, var jordens ældste skabning.

Fulufjeldets nationalpark har et netværk af utroligt fine selvbetjeningshytter, og det har vi benyttet os af til alle overnatningerne, hvilket også har betydet at vi har haft brændeovn og køkkenfaciliteter og kunne få æg, bacon og pandebagt brød til morgenmad de første to morgener. Derefter slap disse luksusgoder op, og turen må herefter betegnes som en overlevelsestur.

Vi har haft sol dagen lang alle dage, så Elsa afsluttede årets badesæson med et dyp i en iskold fjeldsø - faktisk havde den et tyndt lag is langs den ene bred, og hylet kunne høres vidt omkring.

Vi har set en del ryper på fjeldet, men der er ikke rener i denne nationalpark - det har så til gengæld resulteret i at rensdyrlavet nærmest vokser som ukrudt. Man går rundt i gigantiske hvide puder af rensdyrlav, nærmest som to små nisser i en kæmpe juledekoration. I vores mangel på kendskab til mosser og lavs navngivning har vi selv navngivet flere arter, fx: Blomkålslav, nissemandsskæg, parabolantenne-lav, marsmænds-ører og mini-træer-mos.

Njupeskär, Sveriges højeste vandfald

97 meters brusebad vælter ned fra fjeldet

Verdens ældste træ - hvis man ikke vidste bedre, ville man ikke tillægge denne visne pind titlen som verdens ældste

Vi benytter os af nationalparkens fine hytter og har adgang til køkkenfaciliteter. Rasmus er i gang med en pulver-æggekage

Blåbærene er .....røde

Perfekt oktobervejr

Der tankes op med iskoldt kildevand

Pauser skal der til...og dem blev der mange af i det skønne vejr

Blikket vendt mod Norges fjelde

Ambitiøse varde-byggere har været på spil, så stien er nem at følge

Hvilken herlig udsigt

Solen er fremme og der er mokka i kopperne

Rasmus er i gang med brændesavning ved en af de utroligt fine hytter

Oktober eftermiddagssol og bare arme

Selvom man er på tur kan man vel godt få morgenkaffe på sengen

Efterårsfarver

Höga Kusten – til lands, til vands og i luften

Höga Kusten er Sverige dramatiske kystlinje højt mod nord. Området er udset til Unesco verdensarvsområde, for intet andet sted har landskabet formet sig så dramatisk efter de store issmeltninger efter sidste istid. Her er bjerge, øer, skove, grotter og klipper og utroligt smukt alle vegne.
Vi har udforsket nationalparken med vandrestøvler på fødderne, og har set stejle kløfter (kendt fra Ronja Røverdatter-filmen), grotter, skov og sandstrande. Og nydt udsigten fra de røde klipper højt hævet over øhavet.
Kajakkerne har været i vandet på en 5-dags tur rundt mellem øerne. Det er en drøm at padle i dette farvand, hvor der er masser af øde øer, stejle klipper,  lange sandstrande, og næsten ingen mennesker. Vi har overnattet på drømme-lejrpladser, den ene med en meget fin sauna, plukket blåbær og hindbær, fisket, badet og set sæler og ørne.
Tilslut fik Elsa klatreudstyret i brug på Skuleberget, hvor hun gik tre Via Ferrata ruter til Skulebergets top, den sidste en meget eksponeret rute, hvor man har følelsen af at hænge på en lodret væg, og med udsigt ud over øerne.

Fra teltet havde vi udsigt til den flotteste fuldmåne

Lej med månen

Vandreturen i Skuleskovens nationalpark tog os højt op til de flotteste udsigter

Skuleskoven gemmer på store fælder med klapper-sten som er et levn fra tiden efter istiden

Telemarkspadleren

Vi har haft nogle fantastiske dage som deltagere i Telemarkspadleren 2015 – en fed oplevelse at ligge i startfeltet sammen med 160 andre kajakker og kanoer i de smukke omgivelser blandt søer og fjelde. Løbet er for alle: Ivrige konkurrencemennesker og folk der bare vil have en skøn dag på vandet, hvilket også afspejler sig i mangfoldigheden af både, der stiller op: Her er deltagere i lette kapkajakker, havkajakker, kanoer og alt hvad der ligger midt i mellem.
Lørdagen var selve kajakløbet, mens der om søndagen var hyggepadling på elven – og grundet den meget forhøjede vandstand efter sidste uges oversvømmelser kunne vi få en helt usædvanlig kajakoplevelse: At padle rundt i en skulpturpark, som jo normalt skal opleves til fods.
Læs mere om løbet på: http://www.telemarkspadlern.no/