Vålådalens naturreservat ligger i Jämtland og er et utroligt varieret naturområde, hvor der både er store skove, dybe dale og højfjeld. Efter en overnatning i telt i skoven var vores plan at gå på højfjeldet og se den dramatiske Lunndörren (en stejl U-formet dal), men et heftigt stormvejr, hvor barken næsten blæste af birketræerne, fik os til at søge i STF hytte - her kunne vi sidde i en lun hytte med brændeovn og kigge ud på stormvejret - og fra den brændefyrede sauna kigge ud på den forfrosne sø, der næsten var skjult i snefoget. Herfra klarede vejret heldigvis op, og vi fik nogle fine dage med højfjeldsudsigter, og fik set både rener, elg og ryper.
 |
| Med blikket rettet mod højfjeldet nær Vålåstugan |
 |
Mærkeligt skiføre....synes ikke der er så meget glid.
Visse steder er elvene stadig usikre, så vi krydser på broerne,
når det er muligt |
 |
| Dramatiske skyformationer er klar til at blæse en helvedes storm lige i hovedet på os |
 |
| Spor fra rype, der flygtede inden den kom på stegepanden |
 |
| Vi er på vej ud af skoven men enkelte store træer har rødderne solidt plantet |
 |
| Smukt men bidende koldt |
 |
Rype i vinterdragt. Hvis ikke denne fugl flaksede op
med en gnæggende skræppen ville camouflagen være effektiv |
 |
| Enkelte rener er stadig på fjeldet, men hovedflokken har søgt ned i skoven |
 |
Så er teltet smækket op - næste punkt på dagsordenen er at placere
sig på varmt rensdyrskind og drikke te og spise chilinødder |
 |
| Næste punkt fuldført... |
 |
| Vi har gang i snesmeltningen og varmen fra brænderen breder sig i teltet |
 |
| Så går turen videre...skønhed og en uhyrlig kulde |
 |
Efter en lang nedkørsel er vi kommet ned i læ for vinden,
og der er kaffepause i solen |
 |
| Udmattet skiløber |
 |
Pulken har udført et tarveligt bagholdsangreb
og ligger nu uventet i førerposition |
 |
Sidste overnatning i Vålådalen.
Her var bidende koldt og en milliard stjerner på himlen |
